Det er vigtigt at blive klog på sin angst og tænke på det som et vigtigt stykke arbejde at være detektiv på egne tanker og reaktioner. Du kan ikke bearbejde tanker og følelser og bruge angstdæmpende teknikker, når du står midt i panikangstanfaldet eller sveder tran i socialfobien.
Hvis du vil gennemfører en maraton, skal du have en plan for, hvad du gør, når det begynder at gøre ondt efter 8 km, når du mister modet efter 23 km og når du er ved at segne ved 38 km. Hvis du vil forberede dig til en fødsel, skal du træne vejtrækningsøvelser og gode stillinger, inden den første ve kommer. Det betyder, at du skal anerkende, at du har angst og at der vil komme symptomer, du skal kunne reagere hensigtsmæssigt på. Det er et stort og vigtigt arbejde at forberede sig på at håndtere angsten.
Her fra Retfærdigheden Ege kan vi kun anbefale lægebehandling, psykologisk og/eller psykiatrisk hjælp, støttende medicin eller behandlende medicin. Når det er sagt, er der også mange tiltag, du kan gøre ved siden af.
Læs videre under emnet “Kognitive værktøjer“
Øvrige indlæg indeholder gruppemedlemmers egne erfaringer eller oplevelser, og er således ikke udtryk for en generel opfattelse eller viden. Hvor der er citater fra artikler eller bøger, er kilde naturligvis angivet.