Paulus siger i 1 Thess 5, 16-18:
Vær altid glade,
bed uophørligt,
sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
Mange har erfaring med at taknemlighed rent faktisk virker. Både mod angst og depression – naturligvis ikke midt i et angstanfald og ikke midt i en depression, men forebyggende. Og ja – når man er kommet igennem sin angst og “ud på den anden side” kan man meget vel være taknemlig både for at man er blevet kureret og den forandring man har gennemgået som menneske.
Karmelittermunken Wilfrid Stinissen siger bl.a. om taknemlighed: “Du har sikkert allerede erfaret, at taknemmeligheden giver dig en dyb glæde og en stor frihed. En ny kraft vågner i dig, kraften fra Guds kærlighed, som du giver adgang til dit indre….Taknemmeligheden udvider dit hjerte, den gør dig lykkelig.”
Mod depression:
Leder af Mindfulness Research Center, University of Los Angeles, Diane Winston beretter om forsøgspersoner med jævnlige depressioner, som hver dag skrev fem ting ned som de var taknemlige for var sket i løbet af dagen. Ca. 98% af dem oplevede en markant forbedring og færre symptomer på depression. Lyt eller download hendes indlæg og en guidet meditation over taknemlighed her. De første fem minutter er indlægget om taknemlighed, derefter begynder en ca. 25 minutters guidet meditation.
Mod angst og bekymring:
Anthony Robbins er mentaltræner med mange års erfaring (omend mange finder ham noget “poppet”). Han fortæller om sin erfaring: “når du sætter dig for at føle taknemlighed kan du ikke føle angst eller bekymring.” Derfor kan det forebygge at du minder dig om hvad du har at være taknemlig for. Han fortæller videre, at han begynder dagen med at skrive tre ting ned han er taknemlig for – og han råder sine klienter til at gøre det samme. “Det ændrer alle mine tanker og følelser”, fortæller den hurtigt talende amerikaner i dette interview: