“Når vi tør tale om vor angst, mister den sin magt,” siger Anselm Grün, der er munk og pater i klosteret Münsterschwarzach i Tyskland. Han har skrevet flere bøger om kristen spiritualitet og fire af dem er oversat til dansk.
Bogen “Slut fred med din angst” handler om den eksistentielle angst. Flere anmeldere kalder den kompakt og der er meget at tænke over, idet der er meget stort se alle mennesker kan genkende. Og så kan den tåle at blive læst flere gange, siger anmelderen på kristendom.dk.
Undervejs får man set på sin egen eksistentielle angst og bliver lidt mere kendt med den. Man bliver også lidt mere kendt med sin tro og finder ud af, hvordan fænomenerne forholder sig til hinanden. Du kan med fordel have din Bibel i nærheden, når der er citater og referencer til den.
Rammende beskrivelser
Anselm Grün har nogle meget rammende beskrivelser af angst som fx “tilliden til Gud som ligger i sjælens dyb, men som er tildækket af angst”. Han kommer også med eksempler på bibelvers til forskellige situationer. Fx. “det kan jeg ikke, hvad vil de andre tænke om mig?” Her nævner han Sl. 118,6 som kan være en lindring: “Herren er hos mig, jeg frygter ikke, hvad kan mennesker gøre mig?”
Ligeledes kommer han ind på sin egen angst for at dø. Den er der – men minder ham også om, at vi med døden falder i Guds hænder og vi hengiver os til Hans kærlighed. Er du midt i et angstanfald, kan du måske ikke holde fast i det og du må bruge de kognitive redskaber – men det kan berolige og være med til at forbedre din “almindelige tilstand.” Forfatteren mener, at den meget ubehagelige angst for døden alligevel kan bruges til noget:
[quote style=”boxed”]Angsten for døden er med til at fortælle mig hvad der er vigtigt i mit liv[/quote]
Se mere om bogen er noget for dig – læs en uddybende anmeldelse her.
Bogen er udgivet fra Steno-Forlag (2007) hvor den pt. er udsolgt, men den kan lånes på biblioteket eller findes antikvarisk.