Jeg har længe vidst, at jeg brugte alt for meget tid på min mobil, men det var ligesom om, at jeg var blevet lidt afhængig, specielt af Facebook. Jeg tror ikke helt, jeg ville indse, HVOR meget tid jeg egentlig brugte, men via en app, der afslører dit tidsforbrug på mobilen, var det rundt regnet ca. 4-5 timer om dagen spredt ud på 24 timer. Jeg var temmelig chokeret over denne information, men kunne stadigvæk ikke rigtig slippe den, det var nærmest blevet en virkelig dårlig vane. Hver gang jeg skulle bruge min mobil til enten at ringe, skrive sms, tjekke mails eller bare tage et billede, skulle Facebook lige tjekkes, og sikke en ligegyldig tidsrøver. Ikke nok med at Facebook stjal min kostbare tid, men jeg blev faktisk også rigtig stresset oppe i mit hoved af alle de informationer, jeg hele tiden skulle forholde mig til, og som jeg alligevel aldrig rigtig kom i dybden med. Jeg synes, at Facebook er meget overfladisk, og man mister hurtigt sin fordybelse. Udover det er der mange negative historier og forfærdelige skæbner, og det er mit sind alt for sensitivt til at kapere. Jeg kunne til og med mærke det rent fysisk i min krop i form af ubehag, hjertebanken og uro. Personligt har jeg haft angst i mange år, og jeg kunne mærke at overdreven brug af min smartphone virkelig triggede mine symptomer.
En aften faldt jeg tilfældigt over et tv-program, der handlede om en ung piges afhængighed af sociale medier og en ung dreng, der sad og gamede på sit værelse i 8 timer dagligt. De skulle ved hjælp fra en psykolog trappe ud af forbruget, da psykologen var alvorligt bekymrede på deres vegne. Bl.a. mente hun, at pigen viste tegn på stress. Jeg har selv en lille dreng på 3 år og er pinligt bevidst om hans forbrug af iPad, og hvis jeg skal være et godt forbillede for ham, skal jeg heller ikke sidde begravet i min mobil i tide og utide.
Efter programmet var der en gnist, der var blevet tændt i mig og jeg tænkte: ”Nej, det skal fandme være løgn”, så jeg slettede min Facebook app på mobilen.
Psykologen i omtalte tv-program fortalte pigen, at hvis hun i den første tid mærkede en tomhed, skulle hun endelig fortsætte sin afholdenhed, for denne tomhed ville på et tidspunkt blive erstattet af frihed.
Den frihed, hun nævner, kan jeg føle nu. Jeg er begyndt at få mere ro oppe i hovedet og mine fysiske symptomer såsom hjertebanken og uro er blevet dæmpet enormt.
Jeg er begyndt at læse flere bøger og læste i går en hel avis; det har jeg ikke gjort i et par år, det var rigtig dejligt, og afslappende og jeg følte jeg kunne fordybe mig mere i artiklerne.