Accept af dig selv – at helbrede selvopfattelsen

Manglende accept af sig selv, kan være en hindring for helbredelse af det indre, skriver Jim McManus, den erfarne sjælesørger, præst og forfatter.

I bogen “Helbredelse ved Helligånden”, skriver han om at helbrede selvopfattelsen. Han opmuntrer også til at læse i skrifterne, bl.a. Salme 139, hvor du finder at

“Du er underfuldt skabt”.

Ja, uanset vores svigt og mangler, og hvad vi i øvrigt selv synes vi kan tilføje, er der INTET der kan gøre at “du ikke er noget værd”. Du er underfuldt skabt. Videre citerer McManus fra Esajas 43, 1, 4-5:

Frygt ikke, jeg genløser dig,
jeg kalder dig ved dit navn, du er min…
Fordi du er dyrebar for mig,
har værd, og jeg elsker dig.
Frygt ikke, thi jeg er med dig.

Ja, du ER dyrebar. Den sandhed må du tage til dig.

I bogen  kommer han ind på de hindringer, der står i vejen for helbredelse og fred: manglende accept af sig selv, manglende anger, manglende tilgivelse, skyld og trældom. Den fås hos katolskforlag.dk og naturligvis på biblioteket.

Tidligere biskop, Martin Lönnebo skriver i sin bog om Kristuskransen om selvopfattelse. Også han giver udtryk for, at det er et helt generelt problem, at vi mennesker nedvurderer os selv – og hvor forkert det er. Heldigvis er det til at ændre  – og som Martin Lönnebo skriver, har vi alt mulig god grund til ændre det. Selvom du måske ikke er bruger af Kristuskransen, er der meget godt at hente i hans bog om den. Han skriver bl.a.:

“Du menneske, er en grænseoverskridende skabning.
Du er en genspejling af det uendelige og af den Uendelige.
Derfor er du uendelig værdifuld. Hold op med at foragte dig selv.
Se på dig selv med kærlighed. Behandl alle med respekt – også dig selv.
Du har ret til at leve med livslyst og livsmod, i kærlighed og ansvar.”

Hvor det er bare smukt skrevet og det kan vel næsten ikke siges tydeligere.

Del gerne