Bønner

Bøn er et godt redskab mod angst. Flere forsøg viser, at bøn virker mod både angst og depression. Det vil vi skrive mere om her, ligesom vi løbende vil skrive bønner ned du kan bruge som de er eller som inspiration til bøn. Læs også Bibelvers mod angst.

 

Jesusbønnen, også kaldet hjertebønnen:
“Herre Jesus Kristus, Guds søn, forbarm dig over mig, synder”
En kortere form er f.eks: “Jesus Kristus, forbarm dig over mig”
Man kan sige, at første del rummer troen, håbet og tillid til Gud,
i anden del udtrykker vi vores egen magtesløshed, hvilket kan være en lettelse.
Bønnen kan spores tilbage til omkring år 300 og er
inspireret af Markus 10, 47.
Bruges også meditativt – gentag den stille for
dig selv og lad den evt. følge dit åndedræt og brug
evt. blot ordene “Jesus” “Kristus” eller en anden kortere udgave, hvis
det passer bedre for dig.


Teresa af Avila har denne bøn:
“Lad intet forstyrre dig
Lad intet gøre dig bange.
Alting passerer.
Gud alene er uforanderlig.
Tålmodighed opnår alle ting.
Hvis du har Gud vil du aldrig mangle noget.
Gud alene er tilstrækkelig.”

Taizé bøn:
Hellige Ånd,I_mod_angst
du fylder universet,
med stilhedens åndedræt
siger du til enhver af os:
“Frygt ikke, i dit dybeste indre
er Gud nærværende:
Søg og du vil finde.”

I dig er der lys
Inde i mig er der mørke,
men hos dig er der lys.
Jeg er ensom,
men du lader mig ikke alene.
Jeg er svag,
men hos dig er der hjælp.
Jeg er urolig,
men hos dig er der fred.
Inde i mig er der bitterhed,
men hos dig er der tålmodighed.
Jeg forstår ikke dine veje,
men du kender den vej, jeg skal gå.
(Dietrich Bonhoeffer – 1906-1945)

Sindsrobønnen
Gud, giv mig sindsro til
at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.
Så jeg lever en dag ad gangen, nyder et øjeblik ad gangen
og tager imod svære tider som en vej til fred.
Så jeg, som Jesus gjorde, tager denne syndige verden som den er,
ikke som jeg vil have den til at være.
Så jeg stoler på, at du vil bringe alle ting i orden,
hvis jeg overgiver mig til din vilje.
Så jeg kan være rimeligt lykkelig i dette liv
og uendeligt lykkelig med dig i det næste liv i al evighed.
Amen
(Reinhold Niebuhr 1932)

Del gerne