Har du angst – er der hjælp at hente her

Som kristen selvhjælpsgruppe mod angst kender vi til angsten og har erfaring med at bekæmpe den

Vi er en kristen selvhjælpsgruppe mod angst.  Vi mødes med det formål at sætte os selv og vore medmennesker fri af angsten. I gruppen er også et par erfarne hjælpere der ikke selv har angst, og som har stor erfaring i kognitive redskaber mod angst.

Vi er meget uformelle, og det er et fællesskab i trygge rammer hvor du bliver set, hørt og accepteret som det menneske du er.

Vi oplever at det hjælper, at tale åbent med ligesindede om angsten, og det er en rar følelse at vide man ikke er alene om det. Med troen på Jesus ved vi samtidig at vi aldrig er helt alene.

Angst kan bekæmpes og du er velkommen hos os. Vi har nogle få og enkle regler: du er villig til at tale åbent om din angst, alt kan siges – og intet siges videre. Et møde foregår typisk med en runde bordet rundt og vi kan aftale bestemte temaer. Du har mulighed for forbøn ligesom du deltager i bøn for andre. Vi mødes hver anden torsdag i Karlslunde.

Er du interesseret eller sidder du lige med et spørgsmål – så skriv gerne til Gitte, her:
(lige nu holder vi pause med møder – skriv bare alligevel)

Du kan få gode råd, læse om kognitive redskaber og om bøn og bibelvers mod angst mv. her